Breaking News
Home / Artikler / At give gamle vine som jubilæumsgaver

At give gamle vine som jubilæumsgaver

Vin bruges ofte som gave når en særlig anledning skal fejres. I de senere år har der været en stærkt stigende interesse for ældre vine når gavegiver vil markere en rund dag. Således er der her i 2011 særligt interesse for vinene fra 2001, 1991, 1986, 1981 mv.

En vins årgang fortæller om, hvilket år en vins druer er høstet i og hvornår processen med at gøre druerne til vin begyndte. Det kan være sjovt at tænke på, hvor druerne kommer fra og ikke mindst hvem, som har lavet vinen. Hvordan var mon vinbondens liv i det år og hvordan var dit eget?

Intet er bedre end vinlabels til at starte en rejse tilbage i minderne. Tænk at kunne stille en vin på bordet fra 1986. Alle omkring bordet vil forbinde 1986 med egne oplevelser og det vil i sigselv kunne udgøre et sjovt tema for samtalen omkring bordet…..

Vin kan være en særlig ekstravagance, når man fejrer en særlig begivenhed. Ikke alene er der anledning til at forkæle dig selv med en rigtig god vin, men hvad med at forkæle dig selv med en vin fra samme årgang som den begivenhed du fejrer.

Inden du begynder at lede efter en vin fra en bestemt årgang, er her nogle nogle tips, som du bør overveje.

1. Køb en flaske vin, der er inden for dens holdbarhed. Det er den vigtigste retningslinje. Der er forskel på, hvordan vine er fremstillet. Der er mange vine, som har en forholdsvis kort levetid. Ca. 80% af al vin der købes, bliver drukket inden for 48 timer efter købet. Et forhold som mange vingårde er bevidste om og derfor fremstiller vine, som er klar til at blive drukket, straks vinen er tappet på flaske.

Andre vine derimod er lavet med henblik på at blive drukket årtier efter aftapning. Her er nogle tommelfingerregler ved køb af mærkedagsvine, som vil hjælpe dig med at vælge den rigtige flaske vin. Bemærk at rådene er vejledende, og at nogle årgange er bedre end andre.

  • Hvis din mærkedag er 5 år eller mindre, bør du vælge en vin fra den ny verden, måske en vin fra Californien, Chile eller New Zealand.
  • Hvis din mærkedag er 6 til 15 år bør du vælge en god kvalitetsvin. Det kan være en Cabernet fra den nye verden. Alternativt kan du overveje en god Pinot Noir eller en 2. eller 3. cru fra Bordeaux.
  • Hvis din mærkedag er 16 til 25 år, bør du vælge en 1., 2.eller 3. cru Bordeaux, Vintage Port eller en Cabernet fra et anerkendt vinhus i den nye verden.
  • Hvis din mærkedag er 26 til 50 år, kan du vælge en 1. cru Bordeaux, Sauternes eller Vintage Port.
  • Hvis din mærkedag er mere end 50 år, er din bedste chance at finde en god flaske vintage portvin eller Sauternes.

2. Du kan forvente, at vine, der er mere end 10 år gamle er dyre vine. Hvis du ikke kan finde en vin i din prisklasse, bør du overveje at købe en nyere årgang, som måske repræsenterer en anden god oplevelse.

3. Hver opmærksom på hvor vinen kommer fra og ikke mindst hvordan vinen er blevet opbevaret. Det er ikke sikkert, at din foretrukne Pinot Noir altid er det rigtige valg, men at en sød vin eksempelvis kan være en bedre løsning.

Du kan finde en masse ældre vine til salg, men det betyder ikke, at de stadig smager godt efter disse år. Hvis du er i tvivl kan det ofte være en ide, at kontakte det pågældende vinhus direkte og høre om de mener, at vinen stadigvæk kan drikkes.

4. Du skal være opmærksom på, at smagen på en ældre flaske vin smagsmæssigt er meget forskellig fra en nyere årgang. Vær sikker på at din målgruppe til denne særligeflaske vil  være tilfreds med den unikke men anderledes smag. Eksempelvis vil en Nebbiolo med tiden blive meget sherry-agtig i smagen, hvilket er lang fra den friske frugt, som du finder i helt unge Nebbioloer.

5. Inden du køber ældre vin så undersøg standen af flasken. Det er generelt acceptabelt, at ældre flasker taber en smule vin, men for megen tab kan være et tegn på dårlig opbevaring eller lækage.

6. Hvis du får den ældre vin leveret med posten, skal vinen efterfølgende have tid til at falde til ro igen. Vibrationer og trykændringer under transporten påvirker vinen. Meningerne er delte om præcis, hvor lang hvileperioden skal være, men det optimale er, at købe vinen flere uger før du planlægger at åbne flasken. Husk at vinen opbevares bedst ved en konstant temperatur på 12 – 15 grader.

7. Brug en to-bens proptrækker til at åbne en ældre vin, frem for en normal proptrækker. Ældre propper er skrøbelige og kan smuldre, hvis du ikke er forsigtig.

8. Vær forberedt på at finde bundfald i flasken. Det er almindeligt at bruge et finmasket filter, når vinen hældes på en dekanter for at adskille bundfaldet.

9. Dekantering kan sommetider være med til at åbne op for en ældre vin. Der er mange forskellige meninger om dekantering, så lad dine egne smagsløg guide dig.

10. Hver opmærksom på den chance, som du tager. Selvom om en ældre flaske vin er opbevaret under perfekte forhold, kan du stadigvæk ende med at få en dårlig oplevelse. Der er stadigvæk risiko for at vinen kan have prop eller er ramt af andre alderstegn. Husk at vin er en fødevarer, som stadigvæk udvikler sig i flasken.

Vil du både have en sjov aften og ikke mindst prøve den specielle oplevelse, at smage på gamle vine med historie, så meld dig ind i Københavns Vinklub. Du vil da være blandt de første til at modtage invitationerne til vores spændende smagninger – også af ældre vine. Husk at det er gratis, at blive medlem af Københavns Vinklub.

About skribent

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: